Reparation af sejl

Hvis du gerne vil have, at dine sejl holder så længe som muligt, er det en god idé at få en af vores sejlmagere til at efterse dine sejl, inden du gemmer dem helt væk for vinteren.

Sejl er ikke billige, så udgiften kan hurtigt være tjent ind igen. På den måde er du også sikker på, at dine sejl er klar til den nye sæson. Hos UK Sailmakers Danmark foretager vi alle former for reparationer på dine sejl og canvas.

Vi hjælper dig med at få mest muligt ud af dine sejl – og de behøver naturligvis ikke at være købt hos os.

Når vi udfører reparation af sejl og canvas

Når du kommer med et sejl, som skal repareres, gennemgår vi først sejlet grundigt. Vi kigger alt igennem, og er der noget, som vil kunne give væsentlige problemer fremover, kontakter vi dig, før vi går videre.

Alger, snavs og salt kan sætte sit præg på sejlet, og hvis ikke der bliver gjort noget ved det i tide, kan sejlet tage skade.

Typiske reparationsopgaver

De typiske opgaver, som vi udfører, er reparation af flænger i alle typer sejl og canvas. Der kan være ekstra reb, der skal monteres, måske skal UV-dugen udskiftes eller ekstra sejlpinde skal monteres.

Et sejl har ofte brug for vask og imprægnering, eller der kan være behov for ændringer i sejlets ydre mål eller facon.

Hos os kan du altid få råd og vejledning om vedligeholdelse og reparation af sejl og canvas. Kontakt os derfor allerede i dag på telefon 45 86 68 20 hvis du har spørgsmål.

Få et
uforpligtende tilbud

Send en besked
Ring os op